Symptomer man skal være opmærksom på
Synlige snoede årer
Åreknuder er ofte fremtrædende og synlige årer der snor sig og adskiller sig fra andre synlige årer. De kan se mørkelilla eller blå ud og have et snoet, reb-lignende udseende.Ømhed og en følelse af tyngde
Mennesker med åreknuder beskriver ofte en følelse af tyngde eller ømhed i benene. Dette ubehag er normalt mere mærkbart efter at have stået i længere perioder og kan delvist lindres ved at hæve benene.Ømhed og ubehag efter at have siddet eller stået
Lange perioder hvor man sidder eller står kan øge ubehaget forårsaget af åreknuder. Ømheden er ofte et resultat af øget tryk i venerne på grund af tyngdekraften og manglende bevægelse.Kløe
Kløe omkring åreknuder er almindeligt og kan være generende. Kløen skyldes ikke kun selve åreknuderne, men også de hudforandringer og hudirritation, der kan følge med åreknuder.Hævelse
Hævede ankler og ben kan forekomme, især efter en dag med længere siddende eller stående stilling. Det skyldes, at de svækkede veneklapper ikke kan pumpe blodet effektivt tilbage til hjertet, hvilket fører til at blod og væske kan ophobes i benenes vener.Muskelkramper og rastløshed
Muskelkramper, især om natten, og en følelse af uro i benene er symptomer, som nogle med åreknuder oplever. Det kan skyldes, at de defekte veneklapper påvirker muskel- og nervefunktionen i benene.Ændringer i huden
Med tiden kan huden omkring åreknuderne blive tynd, tør og misfarvet. I mere alvorlige tilfælde kan langvarig forekomst af åreknuder føre til eksem, pigmentforandringer eller sårdannelse, især omkring anklerne.Blødning
Åreknuder tæt på huden kan nogle gange briste og forårsage mindre blødninger. Dette kan ske spontant eller som følge af en mindre skade. Huden over åreknuderne bliver meget tynd og skrøbelig, hvilket gør den mere modtagelig for skader.
Det er ikke alle med åreknuder der oplever symptomer, ofte kan åreknuder forudsagde få eller ingen andre symptomer end de kosmetiske gener.
Hvis du oplever symptomer fra dine åreknuder er et godt skridt på vejen at tage kontakt til Dansk Venecenter, så kan vi rådgive dig til det bedste behandlingsforløb for netop dig.
Hvis du oplever symptomer fra dine åreknuder er et godt skridt på vejen at tage kontakt til Dansk Venecenter, så kan vi rådgive dig til det bedste behandlingsforløb for netop dig.
