Varicer kaldes også for åreknuder. Varicer er skadet vener som ofte forekommer i knæhaserne og på underbenet.
Det første tegn på varicer er ofte, at venerne i knæhasen og på den øvre del af underbenet ses igennem huden og er opsvulmet på en måde, så man kan føle dem med hånden.
For personer som har varicer, kan benet føles tungt og ømt. Med tiden tiltager symptomerne og varicerne kan så forårsage hævelse og misfarvede ankler og i værste tilfælde varige sår omkring fodleddet. Besværet er ofte især tydelig om aftenen og om natten. En person som har voksende varicer og som har haft dem over en længere periode kan også føle, at det klør på benet ligesom ved eksem. Mindre sår på benet kan også have svært ved at hele.
Når en person har åreknuder, vil symptomerne forværres langsomt over tid hvilket gør, at personen ofte vænner sig til ubehaget, og derfor ofte ikke søger behandling lige med det samme.
Veneklapperne i venerne har til opgave at hindre blodet fra at løbe tilbage, når det pumpes mod hjertet for at iltes. Venerne fremstår ofte som blå eller lilla, fordi blodet ikke får ilt. Hvis veneklapperne er utætte, kommer blodet til at løbe tilbage i venen og forårsager, at en masse blod samles, hvilket er sådan at varicer opstår. Varicer opstår især i benene på grund af tyngdekraften, som påvirker blodgennemstrømningen negativt, når blodet skal pumpes op til hjertet. Når veneklapperne med tiden fungerer værre og værre, forværres varicerne.
Varicer er meget almindeligt i befolkningen. Cirka tredive procent har eller kommer til at få varicer. Der findes visse grupper, som er overrepræsenterede blandt dem, som får varicer:
Slidte og svækkede veneklapper i benene gør, at blodet ikke pumpes op til hjertet, som det skal, uden at en vis mængde blod løber tilbage og samles under veneklappen. Denne samling af blod skaber en masse, som optræder som en hævelse på benene og vil være synlige og kan være alvorlige. Dette er varicer.
Grunden til at veneklapperne ikke fungerer, som de skal er mange, men den hyppigste årsag er arvelighed. Hvis tidligere generationer i familien har varicer, kommer de yngre generationer næsten helt sikkert også til at få dem. Når veneklapperne begynder at fungere dårligere kan det kobles til en række af livsstilsfaktorer.
Selv om det især er arveligheden, som påvirker om en person kommer til at få varicer eller ikke, så findes der en række livsstilsfaktorer, som påvirker når disse varicer opstår, og hvor svære de kommer til at blive. Livsstilsfaktorerne er især koblede til påvirkningen af blodcirkulationen i kroppen. Man kan kort sagt sige, at en høj blodcirkulation gør det lettere for blodet at transporteres op fra benet, så dermed gør en lav blodcirkulation det svært for blodet at transporteres op hvilket gør, at risikoen for defekter i veneklapperne bliver endnu større.
Faktorer som kan gøre at blodcirkulationen forringes er blandt andet overvægt, øget vægt i forbindelse med graviditet, lav grad af fysisk aktivitet og stillestående eller stillesiddende positioner. Disse livsstilsfaktorer kan også påvirke allerede eksisterende varicer, hvilket gør det muligt for personer med varicer at få lindring af besværet, hvis de ændre deres livsstil.
I de fleste tilfælde er varicer ikke farlige. De forårsager bestemt en vis ubehag og milde smerter, men farlige er de oftest ikke. Der findes dog sjældne tilfælde, som har forårsaget farlige situationer. Disse situationer er næsten altid relateret til blodpropper. Det som kan hænde er, at en blodprop løsner sig fra en varicer og derefter bevæger sig op i kroppen, hvor den kan sidde fast et sted, som for eksempel i en lunge, hvor den kan forårsage alvorlig skade.
Der findes en række behandlinger til varicer. De fleste af behandlingerne er minimal invasive og kan udføres på en klinik uden for et hospital. Disse behandlinger kan tage så kort tid som en time, og patienten kan vende hjem straks herefter og vende tilbage til sin normale hverdag.
De behandlinger som kan udføres uden for et sygehus er med laser, lim og andre metoder for at tætne venerne, så disse svinder ind og derefter forsvinder.
Hvis behandlingen af varicer udføres med kirurgi, så må det foregå på et sygehus. Et kirurgisk indgreb for at fjerne varicer er et større indgreb og kræver, at patienten er bedøvet. Risikoen for komplikationer er også større ved et kirurgisk indgreb, og patienten kan regne med flere ugers rekonvalescens.
Varicer, også kaldet åreknuder, opstår som et resultat af, at veneklapperne, som skal hindre blod fra at løbe tilbage i venerne, forværres og bliver utætte. Arvelighed er den primære årsag til at en person får varicer. Man kan sige, at hvis en person har forældre, som har varicer, kommer personen højst sandsynlig også til at udvikle varicer. Når disse varicer opstår, og hvor alvorlige de end måtte være, kan det variere med livsstilen. En person som er fysisk aktiv, undgår at være stillestående eller stillesiddende og ikke at bliver overvægtig kan udsætte begyndelsen af varicer, og personer som allerede har varicer kan lindre dem gennem en livsstilsændring.
Cirka tredive procent af befolkningen påvirkes af varicer, så det er en almindelig lidelse. Der findes dog en række behandlinger, hvor de fleste er meget enkle og hurtige at udføre, som kan afhjælpe varicer.
Varicer skaber ubehag og milde smerter hos dem, som har dem, men varicer er i næsten alle tilfælde helt ufarlige. Varicer kan dog, foruden ubehag, opfattes som et kosmetisk problem, hvorfor det er almindeligt at personer med varicer går til klinikker, som kan udføre behandling af åreknuder og kan fjerne dem.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg