Venøse bensår er ikke bare irriterende sår – de er et tegn på en underliggende venesygdom, som kræver professionel behandling. I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan venøse sår adskiller sig fra åreknuder og karsprængninger, og hvordan Dansk Venecenter kan hjælpe dig med at hele og forebygge nye sår.
Et venøst bensår opstår, når blodet ikke kan løbe effektivt tilbage til hjertet gennem venerne i benene. Det stillestående blod øger trykket i de små blodkar, hvilket kan få huden til at sprække og danne sår. De ses hyppigst omkring anklerne og kan være både langvarige og smertefulde.
Hos patienter med tidligere åreknuder eller hævede ben ses venøse sår ofte som en senkomplikation. Det betyder, at det sjældent er et isoleret problem – men et tegn på underliggende venøs insufficiens. Derfor er det vigtigt ikke blot at fokusere på selve såret, men at tage hånd om hele venesystemet. Som vi beskriver på vores side om åreknuder, kan tidlig behandling af venesvigt forebygge alvorlige sår.
Mange patienter tror, at åreknuder og karsprængninger blot er kosmetiske gener. Men de kan være forvarsler på mere alvorlige problemer. Tabellen nedenfor giver overblik:
Har du små synlige blodkar på benene? I vores artikel om karsprængninger dykker vi ned i forskellene og forklarer, hvornår det blot er kosmetisk – og hvornår det kan være starten på noget mere.
Venøse sår udvikler sig ofte langsomt, men kan pludselig forværres. De begynder som misfarvninger eller tør hud, men udvikler sig til åbne, væskende sår, især omkring anklen. Mange patienter oplever også, at huden omkring såret bliver hård og kløende – et tegn på længerevarende betændelsestilstand.
I vores gennemgang af hævede ben forklarer vi, hvordan væskeophobning og venesvigt hænger tæt sammen – og hvorfor hævelse ofte er det første synlige tegn på, at noget er galt i venesystemet.
Visse grupper er særligt udsatte for at udvikle venøse sår. Det gælder især personer med nedsat mobilitet, fx pga. alderdom eller stillesiddende arbejde, men også overvægt og genetisk disposition spiller en stor rolle. Tidligere episoder med DVT (dyb venetrombose) er også en risikofaktor.
Det er værd at bemærke, at ikke alle åreknuder bliver til sår – men næsten alle venøse sår har en bagvedliggende venøs lidelse. Vi beskriver disse sammenhænge nærmere i vores artikel om hvad åreknuder er, og hvornår man bør søge behandling.
Hos Dansk Venecenter har vi stor erfaring med patienter, der døjer med langsomt helende sår. Vores tilgang er helhedsorienteret: Vi fokuserer ikke kun på sårplejen, men behandler også de underliggende vener, så såret får ro til at hele – og ikke vender tilbage.
Vi tilbyder bl.a.:
Vi oplever ofte, at patienter, som tidligere har kæmpet med sår i månedsvis, ser markant forbedring inden for få uger, når årsagen behandles effektivt.
Ja – langt de fleste behandlinger i dag kræver ingen traditionel kirurgi. Moderne metoder som endovenøs laser og sklerosering udføres ambulant og med minimal restitutionstid.
Det er vigtigt at få vurderet, om det venøse sår skyldes større venesvigt. I vores artikel om fjernelse af åreknuder forklarer vi, hvordan vi tilpasser behandlingen til hver enkelt patients behov – ofte helt uden brug af kniv eller narkose.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Journal of Vascular Surgery – O’Donnell et al. – Management of Venous Leg Ulcers
https://www.jvascsurg.org/article/s0741-5214%2814%2900851-9/fulltextVed at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg