Flebektomi til behandling af tydelige blodårer

Medisinsk godkendt af:

Skrevet af:

Erika Funch

Åreknuder kan fremkomme på benene som tydelige blodårer, der buler ud på huden og syner blå eller lilla. Det kan give anledning til en del psykisk ubehag, da mange finder åreknuder grimme. Der findes en behandlingsmetode til at fjerne de tydelige blodårer, altså den kosmetiske del af en åreknude, og denne behandling kaldes flebektomi eller virknålsteknik.

Hvad er en åreknude?

En åreknude er en tyk og snoet blodårer, der oftest er meget tydelig på benene. En åreknude buler ud på benet og kan syne meget lilla eller blålig.

En åreknude opstår blandt andet, når veneklapperne er defekte. Veneklapperne har til opgave at regulere blodgennemstrømningen således at der opretholdes en ensrettet vej i blodårerne i benene. Veneklapperne sidder på indersiden af blodårerne, også kaldet vener, og veneklapperne fungerer som en slags ventil. Veneklapperne regulerer blodstrømmen, så der ikke opstår tilbageløb.

Veneklapperne kan blive defekte grundet forskellige faktorer, og hvis veneklapperne er ødelagte og derfor ikke fungerer tilstrækkeligt, vil der komme tilbageløb. Når der opstår tilbageløb, kommer der et forøget pres i blodåren, blodet hobes op og dette kan medføre en åreknude. Det vil sige, en åreknude er en tyk blodåre, hvor en pulje af blod har samlet sig.

Flebektomi til behandling af tydelige blodårer

Forskellige faktorer kan forårsage åreknuder

Der findes forskellige årsager til, hvorfor man får en åreknude, men den største faktor er arv. Er man arveligt disponeret for åreknuder, kan man ikke undgå at få en åreknude, men man kan påvirke, hvornår i livet de eventuelt opstår.

Når blodcirkulationen er forringet på grund af eksempelvis dårlige veneklapper, kan de påvirke forekomsten af åreknuder. En dårlig blodcirkulation ses ofte hos personer, der er overvægtige eller hos kvinder, som er gravide.

Når tydelige blodårer bliver til stor gene

Tydelige blodårer, der er en åreknude, kan give både fysiske og psykiske gener. Disse plager kan påvirke dagligdagen negativt, og kan være med til at forringe livskvaliteten. Når de tydelige blodårer bliver styrende i forhold til eksempelvis valg af påklædning, og hvor man vil vise sig barbenet offentligt, er det en god ide at overveje muligheden for at få de tydelige blodårer fjernet.

Flebektomi til behandling af tydelige blodårer på benene

De tydelige blodårer på benene, er den kosmetiske del af en åreknude, og kræver derfor ofte en anden type behandling end en medicinsk åreknudebehandling. Flebektomi er en behandlingsmetode, der anvendes til at fjerne synlige blodårer, åreknuder, på benene.

Inden man kan få foretaget en flebektomi, skal man komme til en forundersøgelse, hvor de tydelige blodårer undersøges med ultralyd. Ved denne ultralydsundersøgelse undersøger speciallægen blodgennemstrømningen i benene og identificerer eventuelle åreknuder.

En behandling med flebektomi indebærer, at man med meget små snit i huden fjerner de synlige blodårer ved hjælp af et medicinsk instrument, som minder om en hæklenål. Speciallægen vil herefter trække en lille del af den tydelige blodårer ud, således at de tykke blodårer fjernes. Snittene er meget små, heler hurtigt og de kræver hverken at blive syet eller tapet, da de små huller hurtigt vil heles og med tiden forsvinde.

Efter en behandling med flebektomi

Efter behandlingen med flebektomi vil speciallægen sætte små stykker plastre på snittene, og benet vil blive bundet ind i bandage.

Ved en behandling med flebektomi anvendes kun lokal bedøvelse, og efter behandlingen kan man opleve, at denne bedøvelsesvæske kan sive ud fra de små snit på benet. Det er derfor en god ide at holde benet højt, da det vil mindske risikoen for at bløde igennem bandagen.

De fleste vil efter en behandling med flebektomi opleve at få blå mærker på benet eller mindre blodansamlinger. Det er helt individuelt, hvor hurtigt disse forsvinder, men det kan tage op til seks måneder, inden de er væk.

Andre typer åreknudebehandlinger

En behandling med flebektomi for at fjerne tydelige blodårer anvendes ofte som supplement til en anden type åreknudebehandling, der fjerner den medicinske del af en åreknude. Den medicinske del af en åreknude kan fjernes ved hjælp af:

  •    Radiofrekvens
  •    Laserbehandling
  •    Skumbehandling

Ligesom ved flebektomi vil disse behandlinger også foregår under lokalbedøvelse. Dog vil der ved en skumbehandling ikke anvendes nogen form for bedøvelse, da det er en meget skånsom åreknudebehandling.

Opsummering – flebektomi til behandling af tydelige blodårer

Åreknuder på benene vil ofte vise sig som store og tydelige blodårer, der buler ud på huden. Tydelige blodårer kan være til meget stor gene både fysisk og mentalt, og dette kan hos nogle være med til at forringe livskvaliteten.

Er de tydelige blodårer til meget stor gene, kan man vælge at få fjernet sine synlige åreknuder ved en behandling med flebektomi. Ved en flebektomi laver speciallægen små snit på huden, hvor de tydelige blodårer er, hvorefter et lille stykke af åreknuden trækkes ud. Flebektomi anvendes ofte som supplement til en anden type åreknudebehandling, der fjerner den medicinske del af en åreknude.

Hos dansk venecenter kan man udover flebektomi, der fjerner de synlige blodårer, få fjernet sine åreknuder ved hjælp af radiofrekvens, laser eller skum. Gældende for alle disse behandlingsformer er, at de alle er meget skånsomme og effektive, og man kan genoptage sin normale hverdag umiddelbart efter behandlingen.

Kilder

Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra velrenommerede kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:

No items found.

Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.

Ofte stillede spørgsmål

keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
keyboard_arrow_down
Boka en konsultation
Vi är redo att hjälpa dig med dina åderbråck.

Det Udvidede Frie Sygehusvalg

Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.

Læs mere om frit sygehusvalg

Kontakt os