Hvorfor får man åreknuder? En grundig forklaring

Åreknuder er mere end blot et kosmetisk problem. De er et resultat af en kronisk cirkulationsforstyrrelse, der udvikler sig over tid og kan føre til ubehag, gener i hverdagen og i værste fald mere alvorlige komplikationer. I denne artikel ser vi nærmere på, hvad der sker i kroppen, hvorfor nogle mennesker er mere udsatte end andre, og hvilke forebyggende tiltag og behandlingsmuligheder der findes.

Hvad sker der i kroppen, når åreknuder opstår?

Åreknuder opstår, når de små veneklapper inde i venerne bliver svage eller beskadigede. Disse klapper fungerer normalt som ventiler, der sikrer, at blodet kun løber én vej – nemlig op mod hjertet. Hvis klapperne ikke lukker ordentligt, kan blodet begynde at løbe baglæns og samle sig i benene. Dette øger trykket i venerne, hvilket med tiden får dem til at udvide sig og bule ud under huden.

Den medicinske betegnelse for denne tilstand er kronisk venøs insufficiens. Det er en progressiv lidelse, der typisk udvikler sig over flere år. Ud over synlige vener kan det give symptomer som hævelse, træthed, tyngdefornemmelse og hudforandringer.

Hvorfor får man åreknuder i benene?

Benene er særligt udsatte, fordi de skal overvinde tyngdekraften for at pumpe blodet tilbage til hjertet. Når du står op, stiger det venøse tryk i benene, og det kræver både stærke veneklapper og god muskelaktivitet – især i læggene – for at holde blodet i bevægelse.

Hvis du står eller sidder stille i lange perioder, vil blodet have en tendens til at samle sig i de nedre ekstremiteter. Dette øger belastningen på veneklapperne og gør det sværere for kroppen at opretholde et sundt blodomløb.

Derfor er åreknuder mest almindelige i underbenene og omkring anklerne. Jo længere blodet skal transporteres opad, desto større er risikoen for, at venesystemet svigter.

Læs mere i vores artikel om fakta om åreknuder.

Almindelige årsager og risikofaktorer

Åreknuder opstår ofte som resultat af flere sammenhængende faktorer. Nogle af de mest almindelige risikofaktorer inkluderer:

• Genetik: Hvis dine forældre eller søskende har åreknuder, er din risiko væsentligt højere.
• Køn: Kvinder rammes oftere end mænd – sandsynligvis på grund af hormonelle påvirkninger.
• Graviditet: Øger blodvolumen og tryk i bækkenområdet, hvilket kan svække venerne.
• Alder: Jo ældre du bliver, desto større risiko for at veneklapperne mister deres elasticitet.
• Overvægt: Øger trykket på benenes venesystem.
• Langvarigt stående eller siddende arbejde: Mindsker den muskelpumpefunktion, der ellers hjælper med at sende blodet tilbage mod hjertet.

Indvendige åreknuder: Når symptomerne kommer før de synlige tegn

Ikke alle åreknuder er synlige. Mange patienter oplever ubehag som tunge, hævede eller trætte ben – uden at se nogen synlige blodårer. Dette kan skyldes indvendige åreknuder, hvor problemet ligger i de dybereliggende vener, som ikke ses under huden.

Tegn på indvendige åreknuder inkluderer:

• Tyngdefornemmelse eller spænding i underbenene
• Natlige kramper
• Hævede ankler sidst på dagen
• Kløe eller prikken

Disse symptomer bør ikke ignoreres – de kan være forløbere for mere alvorlige cirkulationsproblemer.

Læs mere i vores artikel om indvendige åreknuder og hvornår du bør tage dem alvorligt.

Hvornår bør man få lavet en undersøgelse?

Hvis du oplever vedvarende symptomer som hævede ben, uro i benene, hudforandringer eller natlige kramper, bør du overveje en faglig vurdering. En klinisk undersøgelse med ultralydsscanning (duplex) kan give præcis information om blodets strømning og afsløre, om der er tale om venøs insufficiens.

Tidlig udredning er vigtig, fordi åreknuder sjældent forsvinder af sig selv. Jo tidligere de diagnosticeres, desto enklere og mere skånsom kan behandlingen ofte være.

Se hvordan vi udfører en grundig forundersøgelse.

‍