Venerne er de blodårer, som fører blodet fra kroppens ben, arme og organer tilbage til hjertet. I venerne sidder der klapper, som fungerer som ventiler og dermed sørger for at blodet kun kan strømme en vej, nemlig mod hjertet.
Venøs insufficiens betyder, at blodet har svært ved at løbe fra benet tilbage til hjertet, altså at klapperne ikke fungerer som de skal. Man skelner mellem akut og kronisk venøs insufficiens. Kronisk henviser til at tilstanden varer ved og akut henviser til at tilstanden er forbigående. I forbindelse med åreknuder er det relevant at beskæftige sig med den kroniske venøse insufficiens.
I vores ben har vi både overfladiske vener og dybe vener. Hvis klapperne i de overfladiske vener ikke fungeer, kan man få overfladisk venøs insufficiens, hvilket kan give åreknuder, også kaldet varicer. Hvis det derimod er klapperne i de dybe vener, der ikke virker, kaldes det dyb venøs insufficiens. Begge tilstande kan give hævede ben, forandringer i huden, bensår og i nogle tilfælde åreknuder.
Når klapperne i de dybe vener ikke fungerer optimalt, kaldes det som sagt, kronisk dyb venøs insufficiens og her er det tre ud af fire som tidligere har haft en blodprop i benet, også kaldet dyb vene trombose.
Graviditet øger risikoen for venøs insufficiens, men den er midlertidig og giver derfor ikke kronisk venøs insufficiens, da det ofte vil fortage sig efter endt graviditet.
I henhold til åreknudebehandling er kronisk venøs insufficiens oftest repræsenteret og derfor vil fokus være på denne tilstand fremadrettet i denne artikel.
Det er ikke alle med kronisk venøs insufficiens i benene, som er generet af det. Almindeligvis vil man opleve at benet, særligt omkring anklen, hæver op i løbet af dagen. Man kan opleve smerter, føle sig træt og få en fornemmelse af at det spænder og at benet er tungt. Der kan også opleves kramper i læggen om natten.
Symptomerne skyldes at de svækkede veneklapper tillader at der samles en øget mængde blod i benene, so, fører til et øget tryk i venerne. Dette forhøjede tryk kan tvinge væske til at sive ud af blodkarrene ind i det omkringliggende væv, hvilket kan resultere i en væskeophobning som kan ses som en hævelse af benet.
Generne er ofte mest udtalt når man står oprejst eller går og kan lindres ved brugen af en kompressionsstrømpe.
Mange tror at åreknuder og venøs insufficiens er det samme, men der er en vigtig forskel:
Der kan ofte være en sammenhæng mellem de to, men det forekommer også uden tilstedeværelse af hinanden.
Der er forskellige faktorer, som er med til at afgøre, om man får venøs insufficiens:
Behandlingen afhænger af symptomernes sværhedsgrad og kan blandt andet omfatte livsstils ændringer. Det anbefales at have kontakt til sin egen læge for at sikre den korrekte behandling.
Formålet med behandling af venøs insufficiens er at lindre symptomerne og forbedre blodcirkulationen:
Det er altså ikke muligt at behandle venøs insufficiens konkret, men det er derimod muligt at forbedre tilstanden og dermed mindske symptomerne ved ovenstående råd.
Mange oplever gener i benene, som tyngdefornemmelse, hævelse eller uro og bliver derfor bekymrede for, om der kan være tale om venøs insufficiens, Det er vigtigt at vide, at venøs insufficiens er en bred diagnose, der kan give mange forskellige symptomer, og som ikke altid kræver behandling.
Hos Dansk Venecenter tilbyder vi forundersøgelser og behandling af åreknuder, når de vurderes som behandlingskrævende. Det vil sige at, vi ser patienter, hvor der er tydelige eller generende åreknuder, som kan have betydning for både livskvalitet og dagligdagsaktivitet.
Vi tilbyder ikke forundersøgelse alene med henblik på udredning af venøs insufficiens, hvis der ikke samtidige er synlige åreknuder, der kræver behandling. Det skyldes at være speciale er målrettet behandling af åreknuder og ikke generel udredning af venøse problematikker.
Hvis du oplever symptomer uden synlige eller behandlingskrævende åreknuder, anbefaler vi i stedet, at du kontakter din egen læge. Lægen kan vurdere om der er behov for henvisning til yderligere undersøgelser i sygehusregi.
Kort fortalt:
Venerne fører blodet fra kroppens organer og ben tilbage til hjertet ved hjælp af små klapper, der sikrer, at blodet kun løber en vej. Når disse klapper ikke fungerer korrekt, kaldes det venøs insufficiens, og blodet har dermed svært ved at løbe fra benet tilbage til hjertet. Tilstanden kan både være kronisk eller akut og forbigående. Den kroniske venøse insufficiens kan opstå både de overfladiske og dybe vener og viser sig ofte som hævede ben, tyngdefornemmelse, kramper og misfarvning af huden. Kronisk venøs insufficiens kan medføre åreknuder, men de to tilstande er ikke direkte sammenhængende.
Risikofaktorer for udvikling af venøs insufficiens omfatter blandt andet overvægt, inaktivitet, graviditet, rygning, genetik og tidligere blodpropper i benene. Behandlingen fokuserer på at lindre symptomerne og forbedre blodcirkulationen gennem motion, vægttab, kompressionsstrømper og god hudpleje.
Hos Dansk Venecenter tilbydes der forundersøgelse og behandling af behandlingskrævende åreknuder, som kan påvirke livskvaliteten. Klinikken tilbyder ikke udredning af venøs insufficiens alene, hvis der ikke samtidig er synlige eller generende åreknuder - i sådanne tilfælde anbefales det at kontakte sig egen læge først med henblik på vurdering.
Denne artikel er baseret på forskning og publikationer fra anerkendte kilder for at give dig den mest pålidelige information. Her er nogle af de vigtigste anvendte kilder:
Sundhed.dk - Kronisk Venøs Insufficiens
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/hjerte-og-blodkar/sygdomme/blodaaresygdom/venoes-insufficiens-kronisk/World Health Organization (WHO) - Cardiovascular Diseases (CVDs)
https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/cardiovascular-diseases-(cvds)Ved at bruge disse kilder kan du være sikker på, at artiklen er baseret på aktuelle og videnskabeligt gennemgåede informationer.
Hvis du er henvist til sygehus har du ret til at vælge at blive behandlet på en privat klinik, når der er mere end 30 dages ventetid på din åreknudebehandling i det offentlige.
Læs mere om frit sygehusvalg