DVT symptomer: Hvordan genkender du en blodprop i benet?

Dyb venetrombose (DVT) er en potentielt livstruende tilstand, hvor en blodprop dannes i en af kroppens dybe vener – som oftest i benene. Problemet opstår, når blodet ikke kan strømme frit, hvilket kan føre til, at blodet koagulerer og danner en prop. DVT kan i mange tilfælde udvikle sig uden tydelige advarselstegn, men hvis du ved, hvad du skal være opmærksom på, kan du reagere i tide og undgå alvorlige komplikationer. I denne artikel gennemgår vi de mest almindelige symptomer på DVT, hvem der er i risiko, og hvad du bør gøre, hvis du mistænker, at du har en blodprop.

Hvad er DVT?

DVT står for "dyb venetrombose" og betegner en blodprop, der dannes i kroppens dybere vener – oftest i underbenet, låret eller bækkenet. Når blodet af en eller anden grund får svært ved at strømme normalt, kan det størkne og skabe en prop. Hvis denne blodprop løsriver sig, kan den føres med blodet op til lungerne og forårsage en lungeemboli, som er en akut og livstruende tilstand. Derfor er det afgørende at kende symptomerne og få stillet en diagnose tidligt. Vi gennemgår dette mere detaljeret i vores artikel om blodprop i benet (Dyb venetrombose): Symptomer, årsager og behandling.

Typiske DVT symptomer, du skal være opmærksom på

1. Hævelse i benet – ofte kun i det ene

En pludselig hævelse i det ene ben er et af de mest tydelige tegn på DVT. Det opstår, fordi blodet stagnerer bag blodproppen, hvilket får væske til at trænge ud i vævet og skabe hævelse. I modsætning til hævede ben på begge sider, som ofte skyldes væskeophobning eller hjertesvigt, er DVT-relateret hævelse næsten altid ensidig. Det er vigtigt at reagere hurtigt, da hævelse kan være det første og eneste advarselstegn. Se også vores artikel om hævede ben og fødder, hvor vi forklarer andre mulige årsager og sammenhænge med åreknuder.

2. Smerter eller ømhed i benet

Smerterne ved DVT begynder ofte som en mild ømhed, men kan udvikle sig til en konstant, trykkende eller krampelignende smerte – især i læggen. Mange beskriver det som en tyngdefornemmelse eller "muskelsmerter", der ikke går væk ved hvile. Smerten bliver typisk værre, når du står op, bevæger dig eller går. Hvis du oplever smerte uden at have overanstrengt benet, bør du ikke ignorere det.

3. Rødme eller misfarvning

Huden omkring det berørte område kan ændre farve og blive rød, lilla eller blålig. Det sker, fordi blodet ikke kan cirkulere normalt, og kapillærerne kan sprænges under trykket. Ofte føles området også mere varmt end resten af benet, hvilket skyldes lokal inflammation. Kombinationen af farveændring og varme er et stærkt tegn på, at noget er galt.

4. Åre, der virker mere synlige eller spændte

Når blodproppen blokerer strømmen i de dybe vener, kan de overfladiske årer tage over – og det kan få dem til at fremstå mere spændte og synlige. Dette symptom kan let forveksles med almindelige åreknuder, men DVT udvikler sig oftest hurtigere og ledsages af hævelse og ømhed. Som vi beskriver i vores artikel om pludseligt synlige blodårer, kan dette også have andre årsager – men bør altid tages alvorligt.

5. Varmen i benet

Et unormalt varmt område på benet – især i kombination med hævelse og rødme – kan være et tydeligt advarselstegn på DVT. Denne varme skyldes lokal inflammation og øget blodgennemstrømning som reaktion på proppen. Mange patienter beskriver det som "et brændende område", der føles anderledes end resten af huden. Hvis dette opstår pludseligt, skal du tage det alvorligt og søge lægehjælp.

Hvornår skal du søge lægehjælp?

Hvis du oplever ét eller flere af ovenstående symptomer – især ensidig hævelse, smerte og varme – bør du søge akut lægehjælp. Det er ikke nødvendigt at vente på, at alle symptomer er til stede. En DVT kan udvikle sig hurtigt, og risikoen for komplikationer som lungeemboli stiger for hver time uden behandling. Vi forklarer dette mere i vores guide om venøs insufficiens og dårlig blodcirkulation i benene.

Hvem er i risiko for DVT?

DVT kan ramme alle, men nogle faktorer øger risikoen betydeligt. Dette gælder blandt andet længerevarende inaktivitet som under flyrejser eller sengeleje efter en operation. Andre risikofaktorer inkluderer graviditet, overvægt, rygning, brug af p-piller eller hormonbehandling, samt tidligere episoder med blodpropper. Genetik spiller også en rolle – hvis du har familiemedlemmer med DVT, kan du have arvelige koagulationsforstyrrelser. Læs også om hvordan åreforkalkning påvirker dine blodårer, da dårlig blodkarsundhed ofte hænger sammen med venøse problemer.

Sådan opdages og behandles DVT

Diagnosen stilles typisk med en ultralydsscanning, som kan vise blodets flow og eventuelle blokeringer. Lægen vil også tage en blodprøve for at måle D-dimer, et stof der ofte stiger ved blodpropper. Behandlingen omfatter normalt blodfortyndende medicin, som forhindrer proppen i at vokse eller flytte sig. I nogle tilfælde anvendes også kompressionsstrømper, og ved svær DVT kan kirurgiske eller kateterbaserede behandlinger være nødvendige.

Forebyggelse: Kan DVT undgås?

DVT kan ofte forebygges med simple tiltag. Det vigtigste er at holde sig i bevægelse – især ved længere rejser, efter operation eller ved kontorarbejde. At rejse sig, bevæge fødderne eller bruge støttestrømper kan gøre en stor forskel. Andre forebyggende tiltag inkluderer at undgå rygning, holde en sund vægt og tale med sin læge om risikofaktorer. Ved kendt risiko kan lægen også foreslå forebyggende blodfortyndende medicin.

Konklusion

DVT er en alvorlig, men behandlingsbar tilstand – hvis den opdages i tide. Ved at kende symptomer som hævelse, smerter, rødme og varme i benet kan du beskytte dig selv eller dine nærmeste. Jo tidligere du reagerer, desto bedre er dine chancer for at undgå komplikationer. Har du mistanke om DVT, bør du søge lægehjælp straks – det kan være afgørende.